29/03-2008

Så er Marts næsten forbi!

Tiden er, endnu en gang, fløjet forbi mig, men den flyver jo når man har det sjovt!

Min tid her i den Dominikanske Republik er så småt begyndt at blive kort, og jeg gør alt hvad jeg kan for at nyde hvert øjeblik.
Marts er gået rigtig godt, og Påsken, som hedder Semana Santa (Hellige Uge) her blev tilbragt med familien i sommerhuset i Los Mogotes.

Alle mine tanter fra min mors side og deres familier var med, da vi tog til Mogotes for at tilbringe 5 af de gode Påskedage der.
En dominikansk tradition er, at man spiser Habichuela con Dulce (bønner med sødt) i Semana Santa, og det er en slags suppe kogt af bønner og yucca (en slags sød kartoffel), brunt sukker, nellikker og kanel. Det er ikke lige min ynglings dessert, men det smager meget godt.

De fem dage i Mogotes var rigtig dejlige, og fik badet en masse i den pool der er deroppe. Min fars to Rottweilere har også fået hvalpe, så der var fem små krudtugler der fisede rundt om benene på os det meste af tiden. En af mine tanter (der er betragteligt den yngste) havde sine børn på fire år og fem måneder med, og min egen lillesøster Kamille på 2 forårsagede evig aktivitet i huset.

Påsken er ikke nogen særlig religiøs ferie her, medmindre man da selv gør den til det. Jeg var ikke i kirke med familien, men min skole holdt en gudstjeneste på den sidste skoledag før ferien.
Min skole er som bekendt katolsk, og vi deler en kirke med det (katolske) universitet der ligger på den samme grund. Der bliver der fra tid til anden hold gudstjeneste, hvor elever og lærere af skolen kan få nadver, etc.

Generelt er der ikke sket så meget i marts, Sólja fra Færøerne besøgte mig i starten af måneden fra den næststørste by i landet, Santiago, og nu er hun her igen i weekenden, så vi skal ud og lave noget sammen her til aften.

Generelt har det været en rigtig god måned. Jeg føler endelig at jeg er faldet helt på plads, at jeg hører hjemme her også. Sproget går flydende, og mig og min værtsfamilie har det rigtig godt sammen.

Selvfølgelig er der tider hvor jeg har lyst til at hoppe på et fly og tage hjem, men disse tider er langt færre end alle de gode jeg har her. Det udbytte jeg har fra de 7 sidste måneder er allerede enormt, og der er jo kun mere at lære. Der er trods alt 3 måneder igen.

Alt i alt er marts gået stille forbi. Jeg har det godt, og det er det der er vigtigst for mig.

Nu må alle I andre deroppe mod nord passe godt på jerselv, og hilse rigtig mange gange omkring jer.

Kys og kram
Pipaluk